Lydhealingsretreat

Forkæl din sjæl på dette lydhealings-retreat i Sverige. 

En weekend, hvor der er plads til ro, fordybelse, forkælelse, hyggeligt samvær og healing. 

Du vil lære simple teknikker til healing med lyd, primært stemmen, som du kan anvende i din egen praksis eller til healing af andre.  

Forkæl din sjæl

Jeg sætter en smuk og tryg ramme for dig, der ønsker at forbinde dig med dig selv – og lade din stemme vise dig vejen. Jeg guider dig igennem øvelser, der nænsomt åbner op for den healings-energi din stemme rummer. Det handler om at give slip på begreber som præstation og ”jeg kan ikke synge” – og erstatte dem med nysgerrighed og evnen til at lytte og mærke, hvad det gør ved os at give lyd. Alle har en stemme. Og alle kan lære at bruge den til (selv)healing. Selv den mindste summen eller brummen kan have en healende effekt. Det er fokus, lytten og intention, der gør udslaget.  

På denne weekend tager vi os tid sammen OG hver for sig til at være med os selv og det der nu en gang fylder i vores liv. Vi dealer med og healer dét, som er. Og vi hæver vores vibration fra frygt, skam, og usikkerhed til tillid, glæde og taknemlighed gennem nærvær og leg. Når vi arbejder med lyd, kan det ikke undgås, at vi hæver vores vibration og dermed kvaliteten af vores følelser. 
At støtte hinanden, vidne hinanden og heale hinanden er en naturlig og vigtig del af denne weekend.  

Et forventet program kunne se sådan ud: 
Fredag eftermiddag mødes vi, og efter en lille ankomststund med hjemmebagt kage, tuner vi os ind på hinanden, lytter, mærker og giver udtryk for vores intention. 
Vi giver os god tid til at lande i huset og i gruppen, og vi opbygger et trygt fundament og leger med lyd – hvis vejret er til det ude om bålet, ellers inde. 
Vi spiser et lækkert og veltilberedt aftensmåltid, som nærer din krop. 


Lørdag
 
Morgenen begynder i stilhed, måske med en tur i skoven på egen hånd. Vi mødes til dejlig morgenmad, der vækker sanserne. Efterfølgende laver vi strækøvelser udenfor, der vækker kroppen og forbinder dig med naturen.  
Indtil frokost arbejder vi videre med de principper for selvhealing med lyd, vi lærte i går – og healer forskellige kropsdele.  
Efter frokost begynder vi at heale hinanden i små grupper. Der vil være tid til at integrere healingen bagefter og nyde det svenske forår. 
Aftensmad nyder vi sammen og bagefter er der fri leg, hygge, evt en badetur! 
Lydhealing af Elvirah Svane inden sengetid. 


Søndag:  
Morgenmeditation, sanselig morgenmad og trommerejse.  
Cacao-ceremoni, bål og enkeltvis lydhealing af hele gruppen.  
Frokost i det grønne, cacao ceremoni med smuk afrunding af weekenden. 

 
Undervisningen foregår så vidt muligt udendørs i den vidunderlige vilde natur og omkring bålet på ødegården i Sverige.  

Maden er hjemmelavet, nærende og økologisk og tager gerne hensyn til allergier og præferencer. 

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på lydhealings-retreatet. Blot åbenhed og nysgerrighed. Er du vant til at bruge din stemme til sang er det kun et plus. Men vid at her er det ikke sang, men intuitiv lyd, der er sproget.  

Når du tager hjem, vil det være med en følelse af at være landet i dig selv, tanket op, have lært nye teknikker til at heale og grounde dig selv, du kan integrere i din daglige praksis. 


Det praktiske:

Workshoppen afholdes i Louises skønne ødegård i Lönsboda i Sverige. Det tager 2,5 time i bil fra København. Knap 3 timer med tog. Evt. afhentning på Älmhult kan arrangeres. 

Ankomst fredag den 12/5 kl 16. 
Afrejse søndag den 14/5 kl 16. 
Prisen er 4400 kr og dækker undervisning, kost og logi. Early bird t.o.m 16. april: 3900 kr. 

Kursusprisen kan evt betales i 2 rater. 

Der er 2 dobbeltværelser og et stort, lækkert værelse, hvor 4 kan sove. Du er også velkommen til at slå telt op. 
For én person er det muligt at tilkøbe et dobbelt værelse for 600 kr ekstra. Ellers sover man på værelse med 1-4 andre. Der er 2 dobbeltværelser og et stort, lækkert værelse, hvor 4 kan sove. Du er også velkommen til at slå telt op. Antal deltagere: 4-7 

Tilmelding lukker torsdag den 4/5 (på min fødselsdag!)
 

Du er velkommen til at tage med på halvdags-workshoppen ”Explore your voice” forinden, som afholdes i København søndag den 16. april. 
Læs mere her

Har du på fornemmelsen, at du har en større blokering i det at lave selv den mindste lyd sammen med andre, kan det være en fordel at booke en 1:1 session med mig først. Her kan vi tage hånd om det traume, som ”snører halsen sammen”.  

Vil elske at tilbringe denne healende weekend sammen med dig i Sverige og gå på opdagelse i lydhealingens verden.   

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag en healing, der hjælper dig til at åbne dig og modtage kærlighed og overflod.