
Sacred Sounds of Summer - sensommer retreat
Hvor dybt har vi levet denne sommer? Hvor meget har vi ekspanderet?
Hvor meget har vi nydt og elsket og favnet livet?
Lad os sætte fokus på de gaver sommeren kom med, og lade dem lande blødt og dybt i vores sjæl.
Vær hilset og vær så inderligt velkommen til en hel weekend med masser af fokus på lyd, leg, lethed, glæde, musik, cacao, natur og nydelse.
Sensommer retreat Sacred Sounds of Summer
Et hyldest-retreat af livet, lyset og sommeren
De sidste 3 dage af sommeren inviteres du til at hylde og lade dig indhylle af sommerens magi. Lad os mødes i en af de smukkeste egne af Danmarks natur og synge sommeren helt ind i alle vores celler, når vi med vores stemmer integrerer sommerens vibration af varme, lys, overskud og overflod, vitalitet, grokraft og ekspansion.
Hvor dybt har vi levet denne sommer? Hvor meget har vi ekspanderet? Hvor meget har vi nydt og elsket og favnet livet? Lad os i en hel weekend sætte fokus på de gaver sommeren kom med, og lade dem lande blødt og dybt i vores sjæl.
Solen inviterer os til at modtage lyset – men også at lade vores lys skinne her på Jorden, hvor der er brug for det i den mørke tid, vi går i møde. Den opgave forbereder vi os på ved at aktivere vores stemmer, give plads til leg og lethed…
På retreatet skal vi give lyd sammen, lege med stemmerne, lytte til os selv, hinanden og naturens lyde, aktivere vores ild, forbinde os med Moder Jord, slikke sol, heale os selv og hinanden med vores stemmer, synge og tromme og danse os fri, nyde lækker hjemmelavet mad og friskpressede juicer. Søndag vil vi runde retreatet af med en dyb og groundende cacaoceremoni faciliteret af min elskelige sjælesøster Eva-Maria Weidmann-Hansen, der har dedikeret sit liv til at forbinde sig med planternes visdom og helbredende kraft og hendes ceremonier med blandt andet cacao akkompagneret af hendes egne sange er i sandhed noget der får min sjæl til at vibrere af forbundethed og glæde! Læs mere om Eva-Marias arbejde med planterne på https://www.mighty-tree.dk
Det er for dig…
- Retreatet er for dig der længes efter at skrue op for DIG.
- Det er for dig der længe har givet mere end du modtager.
- Det er for dig, der ønsker at forbinde dig med din kraft (der bor i din stemme).
- Det er for dig, der ønsker at skabe mere plads til nydelse og væren.
- Det er for dig, der føler du ikke lever livet fuldt ud.
Når du tager herfra den sidste dag i august vil dine celler summe af lyd og lys og din indre ild vil brænde i dig længe ind i efteråret.
Forplejning
Al mad laves fra bunden af mine kære veninde, udgangspunktet er vegetarisk og vi tager gerne hensyn til allergener, hvis du fortæller os om dem. Der vil være lækre supper, hjemmebagt surdejsbrød, salater med spiselige blomster, friskpressede juicer mm.
Om Den Gyldne Cirkel
Den Gyldne Cirkel er et spirituelt aktivt center i den smukke natur ved Arresø på den gamle Birkemosegård. Her strømmer en smuk livgivende universel kærlighedsenergi, der giver os de bedste rammer for at arbejde med vores stemmer og forbinde os med livets essens.
Det blev stiftet af Asger Lorentzen i 1994, der var pionér inden for åndsvidenskab og esoterisk tænkning.
Centeret ligger højt med en helt betagende udsigt ud over Arresø, når man kigger ud gennem panoramavinduerne i den store kursus-sal. Der er rig mulighed for at gå ture og forbinde sig med den storslåede natur.
Indkvartering sker i enten enkeltværelser, dobbeltværelser eller flersengsværelser. Du er også velkommen til at tage telt med og slå op.
Praktisk info
Retreatet afholdes 29.-31. august 2025 i den fortryllende natur ved Arresø i den Gyldne cirkel, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Indkvartering fredag kl 16-17
Slut søndag kl 15
Retreatet koster 3.250 kr eksklusiv overnatning.
Priser for overnatning (2 nætter) er:
- Enkeltværelse: 780 kr
- Dobbeltværelse 610
- Flersengsværelse: 410
- Telt: 200 kr
Du booker værelse direkte ved at henvende dig til Pia på info@dengyldnecirkel.dk
Læs mere om værelserne på: https://www.dengyldnecirkel.dk/praktisk-info/
Der kan tilkøbes sengelinned for 45 kr.
OBS! Om sommeren er der flere der bor på retreatophold deroppe i længere tid, så book dit værelse hurtigst muligt!
Afbudspolitik:
Retreatet koster 3.250 kr som du betaler ved tilmelding. Ved afbud før 10/8 refunderes beløbet minus 1000 kr. Ved afbud senere hæftes for det fulde beløb.
Ønsker du at deltage, men har brug for at betale i rater, vælger du bare ratebetaling til og engangsbetaling fra, når du tilmelder dig. Ratebetaling er ikke mulig efter 1. aug.
Du er velkommen til at give pladsen videre, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Samkørsel:
Ræk ud, hvis du har brug for samkørsel eller at blive hentet på Lille Kregme station.